Nyheder fra Hirtshals

7 °
Overskyet
Alarm112
Sport

Se alle nyheder

Seneste annoncer fra Hirtshals og omegn

Indryk gratis dine annoncer på Bilhandel.dk, Retro-app.dk, Ridr.dk og Handyhand.dk

Alt om Hirtshals 

Hirtshals er en fiskeriby i Vendsyssel, Nordjylland. Byen har postnummeret 9850 og rummer 5.733 indbyggere. Byen ligger under Hjørring Kommune i Region Nordjylland og Hirtshals Sogn. 


Mellem 1919-1931 blev byens havn etableret, og byen voksede sig større. Inden havnens tilblivelse var byen ganske lille, og blev omkring år 1900 beskrevet som et fiskerleje. På grund af byens beliggenhed ud til Nordsøen blev Hirtshals fyr opført allerede i 1862. 

Hirtshals attraktioner

I Hirtshals kan man besøge et af Europas største akvarier, Nordsøen Oceanarium, der blev indviet første gang i 1984. Her kan man opleve mange forskellige fiskearter, samt sæler. Oceanariets største attraktion er deres Klumpfisk, som er den tungeste benfisk i verden. 


Er man mere til landdyr kan man besøge Fun-Park Hirtshals, som er er besøgslandbrug. Her kan man hoppe på et lille tog og fodre forskellige hjorte. 


Ved Hirtshals kan Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri besøges. Her kan man gå på opdagelse i de 69 bunkers, som tyskerne byggede under 2. Verdenskrig. 


Hirtshals har desuden flere årlige begivenheder. Hvert år afholdes der en fiskefestival, som varer flere dage. Derudover afholdes der hvert år også musikbegivenheden Musik Under Trappen, samt folkemødet Naturmødet, der blev afholdt første gang i 2016. 

Hirtshals færgeforbindelser

Hirtshals havn er en af Danmarks største færgehavne på grund af dens mange færgeforbindelser. Fra Hirtshals kan man sejle til flere destinationer i Norge, såsom Kristiansand, Stavanger og Bergen. Derudover kan man også sejle til både Island og Færøerne. 

Andre ting at opleve i Hirtshals

Foruden de mange attraktioner i Hirtshals kan man også besøge flere forskellige spisesteder, hvor der kan nydes retter med frisk fanget fisk. 


Omkring Hirtshals kan man også opleve skøn natur med hvide sandstrande og store klitplantager. Området giver god mulighed for at afholde aktive ferier med vandreture, cykelture og lystfiskeri. Ligeledes kan man dyrke fuglekiggeri i området, og ved strandene finder man nogle af Danmarks bedste farvande, som egner sig godt til windsurfing og paddleboarding.


Hirtshals byder også på flere kunst- og håndværksoplevelser. Man kan man blandt andet besøge pottermagerier, keramikværksteder, et rav-værksted og flere gallerier, hvor man kan se både malerier og skulpturer. Det er den smukke natur i området, som har inspireret de mange kunsthåndværkere. Hos mange af dem er der en lille café, hvor man kan sidde i rolige omgivelser og summe over de kunstneriske indtryk, inden man tager på flere opdagelser i Hirtshals.