Den lave efterårssol vælter ind ad vinduerne i personalestuen på Rehabiliteringscenter Lynggården i Hirtshals.
På dagens fællesmøde har de ansatte gennemgået de aktuelle beboere på centeret og fordelt opgaverne imellem sig. Mødet er slut, og der er smil og latter hele bordet rundt.
Den onde cirkel
Sådan har det ikke altid været. For lidt over to år siden stod Rehabiliteringscenter Lynggården i en svær situation. Stor udskiftning blandt personalet gik ud over trivselen hos borgerne på centeret og medførte klager fra både dem og deres pårørende. Situationen var uholdbar. Derfor satte ledelsen sig for at bryde den onde cirkel og få arbejdsglæden tilbage hos de ansatte.
Vi satte os simpelthen ned og analyserede på klagerne fra borgere og pårørende. På den måde fik vi kortlagt problemerne, og så kunne vi begynde at gøre noget ved dem, fortæller Astrid Boel, der er leder af Rehabiliteringscenter Lynggården.
Et center blev til to
Den vigtigste ændring blev at adskille Ældrecenter Lynggården - også kaldet Kvisten - fra Rehabiliteringscenter Lynggården. Det er nemlig to helt forskellige steder at være – både som ansat og som borger. Derfor har de to steder i dag hver sin ledelse og hver sin personalegruppe, som er specialiseret i de særlige behov, som borgerne har.
Borgerne på rehabiliteringscenteret kommer oftest fra en indlæggelse på sygehuset, men kan også være visiteret fra eget hjem. Det er typisk ældre mennesker, men kan også være mennesker, som har erhvervet sig en hjerneskade. Målet med opholdet er at træne den enkelte til at klare sig bedst muligt i hverdagen igen.
Vores borgere er her for at udvikle sig og generhverve nogle af de færdigheder de har tabt på grund af et sygdomsforløb. Derfor skal vi dokumentere alt, hvad der sker omkring den enkelte. Samtidig skal vi også drage omsorg for de pårørende og deres bekymring for, hvordan deres familiemedlem skal klare sig i fremtiden. Det stiller særlige krav til medarbejdernes faglighed, forklarer Astrid Boel.
Som tandhjul i en bornholmer
Sammen har ledelse og medarbejdere fundet løsninger på at få arbejdsglæden tilbage. Det handler bl.a. om en ligelig fordeling af dag- og aftenvagter blandt de ansatte. Samtidig er medarbejderne selv med til at fordele beboerne efter ”tyngde” mellem sig, sådan at alle oplever samme arbejdsbyrde ud fra de opgaver, hver borger har brug for.
Ændringerne har givet resultater. Forbruget af vikarer er minimeret og medarbejderne hjælper selv med til at få vagtskemaet dækket ved sygdom og fravær.
En arbejdsplads er som et bornholmerur. Alle tandhjul er vigtige, uanset størrelse, hvis uret skal gå rigtigt. Og derfor skal alle trives for at arbejdspladsen fungerer, siger Astrid Boel.
Mere plads på Lynggården
Da sygehjemmeplejen flyttede ud fra Lynggården, gav det nye muligheder for de borgere, der benytter rehabiliteringscenteret.
Tidligere befandt opholdsstuen sig i et ”vejkryds” på gangene, hvor der var meget trafik af både personale, tværfaglige samarbejdspartnere og pårørende. I dag er der indrettet en separat opholdsstue, som inviterer til hygge og samvær.
Personalet fik et samlingsrum, hvor der bl.a. er plads til, at de ansatte kan spise deres frokost sammen. Det har bidraget til en større følelse af fællesskab i hverdagen.
Derudover fik aktivitetscenteret bedre plads til deres forskellige aktiviteter, og de trænende terapeuter på Lynggården fik bedre lokaler til træningsaktiviteterne på stedet.
I et af træningsrummene møder vi Tom Clausen, som er i gang med køkkentræning sammen med ergoterapeut Janni Bertelsen fra Træningsenheden. I dag går opgaven ud på at rive et æble.
Vi har fået rigtig gode faciliteter til vores træning med borgerne, fortæller Janni. Før skulle vi kante os rundt om behandlerbrikse og træningsredskaber. I dag kan vi være flere i gang på samme tid uden at gå i vejen for hinanden.
Også Tom Clausen er godt tilfreds med sit ophold på rehabiliteringscenteret:
Vi bliver plejet og passet efter alle kunstens regler. Så det kan ikke være bedre.
Glade ansatte bliver
Det har ikke været uden bump på vejen for på Rehabiliteringscenter Lynggården de sidste par år. Men i dag trives både borgere og personale.
Nogle gange kan det være nødvendigt at tilpasse organisationen for at fastholde sine medarbejdere. For os var en specialisering af medarbejdernes faglighed løsningen, fortæller Astrid Boel.
Og i en tid, hvor det er svært både at rekruttere og fastholde medarbejdere indenfor social- og sundhedsområdet, er det ekstra vigtigt at gøre arbejdspladsen til et godt sted at være.
Faktisk viser en benchmark undersøgelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Hjørring Kommune er blandt de kommuner, som er bedst til at fastholde sosu-medarbejdere på ældreområdet.
Rehabiliteringen på Lynggården er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres.
http://hjoerring.dk/nyt-og-presse/nyheder/2023/okt/her-blomstrer-trivslen