Bunkermuseet Hirtshals – 2. Verdenskrig Under Jorden

Betonbunker med mørk indre, lysåbninger og skyggespil fra diffust dagslys gennem smalle skydeskår.

Bunkermuseet Hirtshals er Danmarks eneste helt udgravede og komplette tyske forsvarsanlæg fra 2. verdenskrig, der er åbent for publikum. Museet, som også kendes som 10. batteri, ligger i et naturområde ved Hirtshals Fyr og dækker et område på 450 × 750 meter med 54 udgravede bunkere forbundet af 3,5 kilometer løbegrave. En guidet omvisning varer cirka halvanden time og bringer dig ned i de originale rum, forbi kanonstillinger og ind i den rekonstruerede hverdag fra besættelsestiden. Som én af flere seværdigheder i Hirtshals, eller sammenlign med Nordsømuseet for en helt anden historisk perspektiv på regionen.

Hvad er Bunkermuseet, og hvad er dets historie?

Bunkermuseets historie går tilbage til 2. verdenskrig, da tyske styrker fra 1940 opbyggede Hirtshals som et af de mest befæstede punkter langs den danske vestkyst. Museet er bygget direkte oven på de originale anlæg fra den tyske besættelse uden rekonstruktion af selve strukturerne, fordi de aldrig er blevet fjernet. De underjordiske kamre, kanonstillinger og forbindelseslinjer står som de blev efterladt i maj 1945.

De første tyske tropper ankom i april 1940. Fra 1941 etablerede besættelsesmagten havnekaptajnstillinger. I sommeren 1942 påbegyndte de udbygningen af 9. og 10. batteri som en del af Atlantvolden – Hitlers forsvarssystem mod allierede invasioner fra grænsen mellem Spanien og Frankrig helt til Nordkap.

Ifølge Vendsyssel Historiske Museum kostede alle bunkeranlæg i Danmark tilsammen 10 milliarder kroner – det største statslige byggeprojekt i dansk historie nogensinde. Til sammenligning svarer det til cirka 300–400 millioner kroner i nutidig købekraft. Arbejdskraften kom fra hele landet: ifølge samme kilde arbejdede mellem 50.000 og 100.000 danskere på byggeriet under samarbejdspolitikken, og besættelsesmagten betalte dem for at sikre fremdrift.

Hvordan blev bunkeranlægget bygget under 2. Verdenskrig?

Bunkererne blev opført som en del af Atlantvolden efter det tyske OT-system (Organisation Todt) med standardiserede betonkonstruktioner. Kommandocentraler havde små vinduer og ekstra ventilation; kanonstillinger havde massive betonkupler og pladser til ammunition. Nationalbanken finansierede byggeriet ved at trykke penge, hvilket gav besættelsesmagten adgang til dansk arbejdskraft og materialer uden direkte valutaudveksling. Ifølge Vendsyssel Historiske Museum blev der i alt opført 7.500 bunkere i Danmark under krigen, heraf 6.000 langs kysterne. Udgravningen ved Hirtshals startede i sommeren 1942 og fortsatte til maj 1945, hvor området var fuldt mineret.

Hvem brugte bunkererne oprindeligt?

Bunkererne blev bemandet af soldater fra Tyskland, Østrig, Polen og Rusland – primært mænd i alderen 45–60 år og ældre reservister snarere end elitesoldater. Soldater roterede mellem vagter i løbegravene, vagtposter ved kanonstillingerne og tid i de små mandskabsbunkere, hvor de sov og spiste. Da befrielsen kom i maj 1945, lå der ifølge Vendsyssel Historiske Museum 6.254 fodfolksminer og 19.844 panserminer i og omkring anlægget.

Den 3. december 1943 besøgte Feltmarskal Erwin Rommel 9. og 10. batteri for at inspicere forsvarsanlæggene og beordrede yderligere udbygning. Det er en af de få steder i Danmark med dokumenteret Rommel-inspektion.

Hvor mange bunkere og hvad omfatter anlægget?

Bunkermuseet rummer 54 udgravede bunkere over et område på 450 × 750 meter forbundet af 3,5 kilometer løbegrave. Der er registreret 70 lokaliteter i alt, herunder kanonstillinger, morterstillinger, maskingeværstillinger og radar- og lyskasteranlæg. Bunkererne tjente forskellige formål: kommandoenheder, mandskabsbunkere med plads til 8–12 mand, og lagre for ammunition og forsyninger.

Kombinationen af udgravede bunkere og intakte løbegrave gør Hirtshals unik. De fleste danske bunkere er lukkede betonklodser på overfladen; her kan du bevæge dig rundt i de underjordiske gange, som de tyske soldater brugte. Én mandskabsbunker rummer en informationsudstilling om anlæggets historie; andre er rekonstrueret med original indretning – brunkullekalker, køjer, dagbøger og udstyr ligger stadig tilbage.

Hvor stort er bunkeranlægget i alt, og hvilke faciliteter er tilgængelige?

Museumsområdet dækker ifølge Vendsyssel Historiske Museum 450 × 750 meter (godt 33 hektar) i et naturområde. Vandringen mellem bunkererne gennem de 3,5 kilometer løbegrave er en central del af besøget. En guidet omvisning tager cirka 90 minutter; selvstændige besøgende kan tilbringe 2–3 timer eller en hel dag på området.

Tilgængelighed og faciliteter: Terrænet er ujævnt og kuperet. Adgang til bunkererne kræver stejle trapper, og indvendig lofthøjde er ofte 170–190 cm, hvilket gør området uegnet for kørestolsbrugere eller personer med gangbesværgelser. Parkeringspladser ligger ved Hirtshals Fyr, hvor guidede omvisninger starter. Der er ingen offentlige toiletter eller forfriskningsboder på området.

Hvad er åbningstiderne for Bunkermuseet?

Bunkermuseet har åbent for selvstændige besøg hele året, døgnet rundt – selve området er frit tilgængeligt, og al færdsel sker på eget ansvar langs de afmærkede stier. Offentlige guidede omvisninger tilbys i højtiderne: i sommerferieugerne (uge 27–37, cirka 1. juli til 15. september) og efterårsferie (uge 42, cirka 16.–22. oktober) dagligt kl. 14.00, med mødested ved Hirtshals Fyr.

I ugerne 27–37 tilbys guidede omvisninger på tysk hver onsdag kl. 16.00. Guidede omvisninger varer cirka halvanden time. Børn under 18 år deltager gratis.

Private omvisninger for grupper, skoleklasser og foreninger kan bestilles hele året hos Vendsyssel Historiske Museum – den eneste mulighed for guidet adgang uden for sæsonen. Gruppebookinger kræver minimum 10 personer og skal foretages mindst 2 uger i forvejen.

Hvad koster entrée til Bunkermuseet?

Guidede omvisninger koster 75 kr. pr. voksen; adgang til terrænet er gratis, og børn under 18 år deltager uden gebyr. Terrænet med løbegrave og bunkere er frit tilgængeligt hele året. Priserne er aktuelle for 2024–2025 ifølge Vendsyssel Historiske Museum.

Gruppebookinger prissættes individuelt. Børn under 18 år er gratis, hvilket gør museet attraktivt for familier.

Hvordan kontakter du Bunkermuseet eller finder mere information?

Kontakt Vendsyssel Historiske Museum på tlf. 96 24 10 50 eller vhm@vhm.dk. Adressen er Fyret 2, 9850 Hirtshals. Hjemmesiden vhm.dk har opdaterede omvisningstider og bookingmuligheder.

Tjek hjemmesiden for aktuelle omvisningstider. Private bookinger foretages hele året – kontakt museet i god tid for grupper over 10 personer. Museet arrangerer tematiske omvisninger og skoleforløb om besættelsestiden, herunder dansk modstandsbevægelse, civile erfaringer og militær arkitektur.

Ring eller mail museet med ønsket dato, gruppestørrelse og tema. Grupper over 30 personer kan kræve to guides.

Bunkermuseet ligger ved Hirtshals Fyr og egner sig til et kombineret besøg. Se også Nordsømuseet og hele listen over seværdigheder i Hirtshals.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ligger Bunkermuseet Hirtshals, og hvordan kommer man derhen?

Bunkermuseet ligger ved Hirtshals Fyr på adressen Fyret 2, 9850 Hirtshals, i et naturområde på sydvestsiden af byen. Parkeringspladsen til højre for Hirtshals Fyr er mødestedet for guidede omvisninger. Området er tilgængeligt hele året, døgnet rundt.

Er Bunkermuseet egnet for mennesker med gangbesværgelser?

Nej, området er ikke egnet for kørestolsbrugere eller personer med gangbesværgelser. Terrænet er ujævnt og kuperet, adgang til bunkererne kræver at gå ned ad stejle trapper, og lofthøjden indvendig er ofte kun 170–190 cm. Besøget anbefales via guidet omvisning for sikker navigation.

Hvor mange mennesker arbejdede på at bygge bunkeranlæggene i Danmark?

Mellem 50.000 og 100.000 danske arbejdere arbejdede på bunkerbyggeri under samarbejdspolitikken. Besættelsesmagten betalte dem rigelig for at sikre fremdrift. I alt blev der opført 7.500 bunkere i Danmark, heraf 6.000 langs kysterne.

Hvad kostede det at bygge alle bunkeranlæg i Danmark under Anden Verdenskrig?

Alle bunkeranlæg i Danmark kostede 10 milliarder kroner – Danmarks største byggeprojekt nogensinde. Det svarer til cirka 300–400 millioner kroner i dag. Besættelsesmagten finansierede projektet ved at få Nationalbanken til at trykke penge.

Har Bunkermuseet toiletter og forfriskningsboder?

Nej, der er ingen offentlige toiletter eller forfriskningsboder på område.