Svend Petersen, som sammen med sin kone Lisbeth Birgerson var drivkraften bag de kulturelle møder, der var på Den gamle Station. Desværre afgik han ved døden mandag på Universitetshospitalet i Aalborg i en alder af 80 år efter et kort forløb med sygdom.
Hans kone Lisbeth fortæller, at hans bisættelse vil finde sted i Hirtshals kirke lørdag den 12. februar kl. 14.00 og, at der derefter vil være kaffe på Skaga Hotel. Der bliver dog opfordret til at gæster holder afstand og udviser hensyn på grund af den nuværende coronasmittefare.
Ønske om mindetræ
Derudover oplyser familien, at de i stedet for blomster, buketter og kranse i stedet ønsker, at der indsamles penge til et mindetræ som kan plantes i Den gamle stations have. Hvis man ønsker at bidrage, kan det ske på MobilePay 7088KE.
Den gamle station blev bygget i 1925 som jernbanestation, men har efterfølgende været brugt til både sommerpension, hermetikproduktion og tysk kommandostation. I 80’erne blev der foreslået, at den blev hevet ned, hvorefter den i stedet blev bevaret og vedligeholdt ved hjælp af frivillige kræfter som Svend Petersen, som overtog den i 2012. Inden da var den blevet brugt til kultur, medborgerhus og radiostation.