Endnu mere fisk til kunderne i Hirtshals

Profilbillede
dato

Der er gang i udviklingen i SuperBrugsen i Hirtshals, der erklærer, at du nu kan købe hele sortimentet af frisk fisk og røgvarer hver uge i delikatessen. 

Frisk fisk er sundt og godt – og i en by som Hirtshals bør det ikke være muligt at komme udenom fisk, når du handler. Det er det heller ikke hos SuperBrugsen i Hirtshals, der man hver torsdag, fredag og lørdag har åbent for hele sortimentet af frisk fisk og røgvarer.

Det er et nyt tiltag – så mangler du en røget makrel til din familiefrokost i weekenden, eller fisk til din fredags middag, er der ikke længere en undskyldning for ikke at få det købt. Det er bare på med jakken, indkøbsnettet under armen og ned i den lokale SuperBrugs for at kigge på udvalget og vælge præcis det, du har lyst til.

Det er altså nu endnu nemmere at skaffe den friske fisk til middagstallerkenen. Og Hirtshals-Bindslev Avisen fortæller, at det er uddannet personale, som står bag disken i delikatessen. De kan altså vejlede dig i, hvilke gode valg du står overfor, hvordan fisken skal tilberedes og om der er noget særligt, du skal have i tankerne, når du forbereder et måltid med en bestemt fisk. 

Hver dag kommer de friske fisk direkte fra auktionen og bliver leveret fra Venmark Fisk i Hirtshals. Der er altså ikke langt fra hav til bord – præcis som det skal være. 

Kilde: Redaktionen