Et stjerneskud af en havnecafé finder du i Hirtshals

Foto: Laila Zielke. Her ses Café Møllers hit, Stjerneskuddet efter Ida Davidsens berømte opskrift lavet til kosmonauten Gagarins besøg.
Profilbillede
dato

Café Møller ligger smukt placeret med udsigt lige ned til vandet i Hirtshals med blot et par meter til kajen og til jollehavnen. Og det har de fået lov til, fordi stedet på god vis forener et moderne havneliv med en respekt for det liv, der er og altid har været der i forvejen.

Den fine cafébygning med navnet Café Møller ligger godt placeret. Det er en café og ikke en restaurant. Også selvom folk siger, at det er her, man får verdens bedste stjernskud. Lise Møller havde altid haft en drøm om en café, og den nærmeste familie hjalp med at realisere drømmen økonomisk, før Lise selv købte bygningen. Caféen er i samme materialer som jollefiskernes klubhus og er tegnet af den samme arkitekt. Den flyder fint ind i det eksisterende havnemiljø.


Foto: Privat // Cafe Møllers lysende cafe-facade ved havnen. 

Det gode lokalliv

"Vi ville helst have, at folk der normalt kom her i havnen følte sig velkomne, så derfor var vi ikke ude på at forvandle stedet til et område med et overdrevent leben," siger Lise Møller og fortsætter:

"Vi ville gerne vise, at der ikke var nogen, der havde grund til at være nervøse for tiltag, der ville forstyrre det gode lokalliv. Derfor valgte vi at have respekt for de tanker, der var hos havnen. Stedet er ikke en gourmet-restaurant, selvom det, der er på menukortet, både er veltillavet og har fokus på gode råvarer."

Når det så er sagt, så har de ifølge kunderne selv verdens bedste Stjerneskud hos Café Møller, og det er ikke noget, Lise bare påstår. Cafegæsterne siger det som sagt selv til hende. Og hun har en god forklaring på netop det:

"Vi følger sådan set bare Ida Davidsens originale opskrift. Den hun fandt på, da kosmonauten Jurij Gagarin besøgte Danmark i 1962. Det er selvfølgelig den med netop hvidvinsdampede og panerede rødspættefilletter." 

Kvalitetsråvarer og glutenfrit

"Jeg er desuden kræsen med de råvarer, vi bruger," fortæller Lise Møller og uddyber:

"Laksen er fra specialopdræt på Færøerne. Den fisk, vi serverer, er altid pandestegt. Vi putter den ikke i frituren. Frituren er til pomfritter og intet andet. Desuden er pomfritterne hos os altid sprøde, for de er coatede i rismel, og det gør, at du aldrig får en kedelig, blød pomfrit med hjem fra os. Alle retter, og ja, også pomfritterne, kan man i øvrigt få som take away her."

Noget andet helt særligt ved Café Møller er, at retterne primært er gluten-fri.

"Det er vigtigt," siger Lise Møller, "vi synes, det er ganske fint, at alle kan spise den mad, vi serverer. Fisketallerkenen er med glutenfri fiskefrikadelle, tunmousse, ovnbagt laks, rejer og salat."


Foto: Privat // Lise Møller værner med sin venlighed og omtanke om den gode Hirtshalsånd i Café Møller.

Nytårsaften lavede Lise Møller fisketallerkener. Egentlig var nytårsaftensdag en lukkedag, men da Lise så, at der var interesse for en nytårsmenu, tilbød hun caféens kunder, at de kunne hente den gode fisketallerken hos Café Møller.

Lise Møller blev også lige lidt længere i caféen, så alle fik deres fisketallerkener. I storbyen ville folk have lukket stedet. Men sådan er Lise Møller ikke. Hun har hjertet på rette sted og værner om den gode, lokale Hirtshalsånd.

Du kan læse mere om åbningstider og priser på Café Møllers hjemmeside her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Lise Møller // Café Møller