Glædeligt samarbejde mellem Hirtshals Yard A/S og Vestkajens Maskinværksted A/S

Profilbillede
dato

De to virksomheder, Hirtshals Yard A/S og Vestkajens Maskinværksted A/S, glæder sig over det gode samarbejde, hvor de kan supplere hinanden og gøre brug af de to virksomheders faciliteter, funktionaliteter og kompetencer. Samarbejdet giver virksomhederne mulighed for at optimere arbejdet samtidig med, at de bidrager til lokalsamfundet ved at udnytte hinandens ydeevne frem for at gøre brug af andre leverandører.


Begge virksomheder tager sig af service, vedligeholdelse, reparationer og specialopgaver på mange forskellige typer fartøjer og lægger en ære i at levere topkvalitet. Hirtshals Yard A/S har med sin flydedok mulighed for at servicere større skibe og har kapacitet til at påtage sig store projekter for både danske og udenlandske kunder.

Vestkajens Maskinværksted A/S har beddinger samt med maskinværkstedet, hvor der er bl.a. er drejebænke og fræser, mulighed for at tage mange lokale opgaver ind i form af service og reparationer på de lokale fiskeres fartøjer, samtidig servicerer de også rigtig mange udenlandske kunder med mange forskellige typer opgaver.

Vestkajens Maskinværksted A/S blev købt ind under Hirtshals Yard A/S i 2017 og har været en del af HY Group siden da.

Det, der er det store fokuspunkt for virksomhederne nu, er at brande sig på det gode samarbejde og få fuldt udbytte deraf. Det giver mange gode muligheder og det er vigtigt for ledelsen, at de to virksomheder udnytter hinanden mest muligt og får brugt de tilgængelige ressourcer, så deres egne ansatte altid er i gang og der ikke er brug for at gå ud og købe tilsvarende underleverandører.

Administrerende direktør for Hirtshals Yard A/S og Vestkajens Maskinværksted A/S, Peter R. Jørgensen og afdelingsdirektør for Vestkajens Maskinværksted A/S, Morten Mikkelsen er, sammen med deres værkførere, bindeleddet mellem de to virksomheder.

Peter Jørgensen trådte til som administrerende direktør i august 2020. Han er maskinmester og er udlært på værftet. Han sidder med det overordnede ansvar for de to virksomheder – samtidig består hans daglige arbejdsopgaver bl.a. af projektledelse, salg og koordinering af lager og dokken.

Morten Mikkelsen trådte til som afdelingsdirektør den 1. Februar 2021, men har tidligere haft kendskab til begge virksomheder i form af tidligere job.

Morten er maskinmester og hans daglige arbejdsopgaver består bl.a. af at holde styr på driften, projektledelse og kommunikation med kunder.

Begge direktører spænder bredt og har mange ansvarsområder, men deres overordnede fokuspunkt fremadrettet er at værne om samarbejdet samtidig med at yde god service til deres kunder.


For begge virksomheder er det vigtigt, at kundens behov bliver taget seriøst og opgaven, der bliver stillet, bliver løst til punkt og prikke – det er uanset opgavens størrelse.

”Vi er ekstremt flade i vores organisation – vi har intet hierarki. Vi snakker i samme øjenhøjde og kunden mærke ikke på os, om det er direktøren eller værkføreren, som tager imod opgaven. Vi tager det lige seriøst og lytter til kundens behov – det er det vigtigste” – siger Peter Jørgensen.

”Det kan være den opgave til én time, der baner vejen for et større projekt på et senere tidspunkt – også derfor tager vi alle opgaver seriøst og yder vort bedste. Vi vil gerne, at vores kunder går herfra med en oplevelse af god service uanset opgavens størrelse.” – tilslutter Morten Mikkelsen.

En af de store fremtidsdrømme for virksomhederne, udover et godt samarbejde, er at kunne betjene endnu flere danske og udenlandske kunder samt varetage flere større opgaver og projekter.

Derfor er drømmen om en større dok også stor, da den vil give mulighed for, at kunne tage større opgaver ind – hvilket vil tilgodese begge virksomheder.

Flere opgaver vil også kunne beskæftige flere folk. Peter Jørgensen siger

”Lokalsamfundet betyder alt for os og vi vil gøre alt for at bevare arbejdspladserne her i Hirtshals”.

Ser man på hjemmesiderne til begge virksomheder, ser man også, at der linkes til lokale hoteller, restauranter, attraktioner osv. i nærheden – dette gøres også med henblik på at tilbyde de lokale oplevelser til virksomhedernes kunder.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Hirtshals Yard // Peter Jørgensen