MØD HEIDI VENDELBO

Heidi Vendelbo: Talende, kreativ og tæt på havet i Hirtshals

Portrætfoto af Heidi Vendelbo

Hvad er det bedste ved at bo i Hirtshals - med dine ord?

“Det bedste ved vores by er at vi har alt inden for rækkevidde; by, strand, havn, skov. Vi har masser af natur, ro og højt til loftet. Samtidig er vi en by med utrolig mange fede events fordelt over hele året.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Hirtshals til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Det er svært kun at vælge ét sted. Men et stjerneskud og et koldt glas hvidvin på Café Møllers terrasse ligger højt på listen!”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Jeg er talende og kreativ. Skrap på en god måde.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Mine nære relationer; familie, venner , kunder. Og at være tæt på havet.”

Hvem i Hirtshals vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Jeg vil gerne takke alle de frivillige ildsjæle vi har i Hirtshals. De gør alle et fantastisk arbejde, og løfter vores by🙏🏻”