Juletræs arrangement i Hirtshals Idrætscenter

Katrine Bille kendt fra TV, er et velkendt ansigt blandt alle børn.
dato

I 2023 var over 600 mennesker samlet til et stort juletræs arrangement i Hirtshals Idrætscenter. Så det var naturligt for arrangørende også at lave arrangementet i år. Gruppen bag består af REMA 1000 Hirtshals som hovedsponsor og Hirtshals Handel & Erhverv og Hirtshals Idrætscenter som medarrangører.

Juletræsfesten afholdes lørdag d. 7 december i Hirtshals Idrætscenter. "Vi havde egentlig stablet et super flot arrangement på benene," fortæller formand for HHE Tommy Høj.

"Men takket være en ekstra donation fra REMA 1000 Hirtshals og HØJ DATA kan vi nu afsløre en spændende nyhed. Vi har fået stablet et juleshov med Katrine Bille på benene. Alle børn kender hende sikkert fra børneprogrammerne Ramasjang og Lille Nørd. Hun leverer et show der henvender sig direkte til børnene og hun inddrager dem i showet. Efter koncerten vil der være mulighed for autografer og for at få taget billeder sammen med Katrine." forsætter han.

Der er ingen tvivl om at det bliver en helt fantastisk fest lørdag d. 7 december. "Vi har allerede solgt over halvdelen af de 600 billetter, så vi kan kun opfordre til at man hurtigt får købt sin billet," siger Tommy Høj.

"Skal jeg tage mine formandsbriller på som formand for HHE vil jeg gerne sige at vi med et sådant arrangement gerne vil give noget tilbage til alle vores dejlige kunder der støtter vores butikker. Køber du dine julegaver på Zalando, Bootz, Proshop, TEMU eller en anden internetshop skal du ikke forvente at de giver noget tilbage til din by eller foreningslivet i byen. Så handel lokalt og vær med til at fastholde Hirtshals som en skøn handelsby og et sted hvor der altid sker noget." slutter Tommy Høj.

Man kan læse mere og købe billet på www.hirtshals-jul.dk

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.