Kæmpesten i Hirtshals kom fra nord i Istiden

Foto: Redaktion.
Profilbillede
dato

Hirtshals er nu blevet klogere på, hvor den store sten fra Fiskergade stammer fra og hvordan den er havnet netop her – det har en geolog fra København nemlig kigget nærmere på.

Flere har måske tænkt over, hvordan den store kæmpesten er havnet lige netop på den plet i Hirtshals, hvor den står.

Nu skriver www.ligeher.nu, at byen efter et besøg fra en geolog er blevet meget klogere.

Geolog Henrik Granat fra GEUS i København har været på besøg i Hirtshals og undersøgt den store sten.

Hans bud på stenens oprindelse er, at den er ført hertil under Istiden og formentlig stammer fra kysten nær den norsk/svenske grænse i Sydøst Norge eller Bohuslen.

Den store sten på 21,4 ton blev gravet frem under en kloakrenovering og er siden flyttet det korte stykke ud til der, hvor den er placeret i dag.

Stenen er blevet registreret som en af de cirka 130 styks kæmpesten, som findes her i landet. 

Den imponerende glatte sten er da også stor og fortjener helt sikkert en plads på listen – og samtidig er det på sin plads, at man nu ved mere om, hvor stenen stammer fra.

På den måde kan det bedre formidles videre til de turister, der gerne vil høre historien om stenen. 

Kilde: Redaktion