Mandag den 23. august sejler DTU Aqua afsted for at se nærmere på de tilbagevenden tun i Danmark, og skibet har Kronprinsen og Fiskeriministeren med ombord.
Fra Hirtshals til Skagen og landet rundt har man den seneste tid set, at den blåfinnede tun er tilbage i dansk farvand. Den har været væk i 50 år, og det er derfor en stor glæde for mange igen at se den her i landet.
Det skal naturligvis undersøges nærmere, hvordan tun bestanden i Skagerrak og Kattegat har det og hvordan udviklingen er, nu hvor den blåfinnede tun er tilbage.
Det sker blandt andet den 23. august fra skibet DTU Aqua, der har selveste Kronprinsen og Fiskeriministeren, Rasmus Prehn, ombord. Det stævner ud fra Skagen og tager turen langs kysten, hvor de sammen med et hold forskere og hele 100-150 frivillige lystfiskere skal afmærke tunene undervejs.
Det skriver webmediet Nordsø Posten, der kan berette, at sejlturen starter klokken cirka 10.15, efter at Fiskeriministeren og forskere fra DTU Aqua ankommer til Skagen Havn mellem klokken 9.45-10.00. Herefter ankommer Kronprins Frederik og skibet kan begynde sin tur.
Det bliver en sejltur på cirka fire timer for de mange folk ombord. Og planen med turen er, at man undervejs vil indsamle så meget viden som muligt om tunens færden og levevilkår, da det er meget vigtigt, at bestanden kan bibeholdes i det danske farvand, nu den endelig er tilbage.