Mangler du et job? Fishermans House søger folk

Profilbillede
dato

På fiske- og skaldyrsrestauranten mangler de to medarbejdere til at hjælpe til i caféen. Hvis du kan tage imod gæster og bestilling og hjælpe med tingene ude bagved, er du måske den rette.

Hvis du er smilende og imødekommende, er god til at tale med mennesker og kan holde hovedet koldt, når der er travlt og i øvrigt ikke er bange for fleksible opgaver, så er et af jobbene som cafémedhjælper måske noget for dig på den populære restaurant Fishermans House i Hirtshals.

Det er Nordsø Posten, der skriver et indlæg om jobbet, og du kan læse meget mere om stedet, hvis du søger på Fishermans House på Facebook. 

De mangler to medarbejdere, og selvom du meget gerne må have erfaringer fra lignende jobs, så er det ikke et krav. Hvis du bliver ansat, så kan du forvente at skulle tage godt imod dagens gæster, tage deres bestillinger og servere for dem. Du skal også hjælpe med tilberedelse af maden og desuden stå for oprydning.

Der er åbent på restauranten torsdag, fredag, lørdag og søndag mellem 11.00 – 20.00. Du kan forvente, at dine vagter kommer til at ligge i tidsrummet cirka 16.00-21.00.

Jobbet er på deltid, og hvis du er interesseret, skal du ifølge Nordsø Posten, sende en ansøgning til Kim Holger Uzice på uzice.fisk@gmail.com

Kilde: Redaktionen