BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Emmersbæk er en integreret institution med op til 15 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Vi har til huse i en renoveret skole, så vi har masser af plads at boltre os på. Bl.a. et dejligt stort fællesrum, som ligger i midten af huset, med lege- og motorikområde, samt borde og hyggesofa. Her samles vi alle i dagens ydertimerne, og når vi f.eks. om fredagen har fællessang.
Vi har legepladser fordelt hele vejen rundt om hele huset, hvor der er træer, bakker, stor plæne til bl.a. fodbold og andre aktiviteter, cykler, klatrestativ, legehuse, sandkasser og meget mere.
Den korte afstand til togstationen gør os i stand til at tage på ture til strand, by og kulturinstitutioner med jævne mellemrum. Vi benytter os af den nærliggende skov eller de offentlige legepladser.
Vores pædagogik i hele huset er kendetegnet ved, at vi er nysgerrige sammen med børnene. Vi forsøger kontinuerligt at skabe et læringsmiljø, der fremmer børnenes udvikling. Især de sociale kompetencer bliver vægtet højt, og børnene øver sig på livet, i trygge rammer, sammen med omsorgsfulde og opmærksomme voksne. Vi er DGI certificeret, og har derfor et særligt fokus på at bruge krop og bevægelse sammen med børnene. Vi laver kreative aktiviteter der tager højde for børnenes alder. Vi bager, maler og bruger værkstedet, for at børnene får mulighed for at øve sig i at bruge forskellige materialer, til at udfolde deres kreativitet.
Vi søger 1 medhjælper, der gerne vil arbejde i vuggestuen
- Som er god til at skabe tryghed for de mindste.
- Er god til at følge børnenes spor, og deltage berigende i deres leg, samt sætte aktiviteter i gang.
- Kan se “det store i det små”
- Er ansvarlig, fleksibel, robust og omstillingsparat.
- Kan hjælpe med at lave mad og andre praktiske opgaver.
- Kan arbejde med IT og bruge det som et arbejdsredskab.
- Er tydelig, positiv og tillidsskabende i sin kommunikation, og i relation til børn, forældre, kollegaer og leder.
I vores hverdag vægter vi, at alle medarbejdere:
- Agerer fagligt og professionelt, så vi bruger hinandens kompetencer og styrker.
- Samarbejder med forældrene i arbejdet med det enkelte barns og børnegruppens udvikling og trivsel.
- Skaber betydningsfulde relationer og tager udgangspunkt i barnets ressourcer.
- Forstår værdien af ro og godt humør, der smitter.
- Er opmærksomme på og tager aktivt ansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø og en positiv samarbejdskultur baseret på tillid, dialog og arbejdsglæde.
Sammen om Kerneopgaven
Læs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: Sammen om Kerneopgaven
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Marianne Bang Larsen på tlf.: 41224771
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Ansøgningsfrist den 21/6-2024.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Kærvej 36, 9850 Hirtshals
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057372