Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Hirtshals - tirsdag den 27. april

Profilbillede
dato

Hirtshals er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselsuheld

Tirsdag morgen kl. 0816 skete der et færdselsuheld i krydset Haldagervej – Rimmensvej ved Biersted. To personbiler var kørt sammen og der blev sendt en ambulance til stedet. Ambulancepersonale og patruljen fra politiet kunne konstatere, at alle personer var ved bevidsthed, og at der ikke umiddelbart var sket nogen personskade. En enkelt person klagede dog over smerter i brystet og blev kørt til skadestuen. Krydset er ryddet så trafikken kan passere.



Indbrud i værksted
I perioden fra mandag eftermiddag kl. 1600 og til mandag aften kl. 2315, blev der lavet indbrud på et værksted på Lejrevej i Svenstrup. Der blev fjerne en del forskelligt fra stedet. En patrulje traf en person på vej væk fra stedet og han havde alle kosterne i en sæk. Kosterne blev tilbageleveret.


Indbrud i sommerhus
På Kranken i Tornby ved Hirtshals blev der i løbet af mandag formiddag lavet indbrud. En ukendt gerningsmand havde brudt et vindue op og derigennem fået adgang til sommerhuset. Inde fra stuen var der stjålet en designerstol. Der blev sikret DNA spor på stedet.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi