Nordsøen Oceanarium er tilfreds med efterårets besøgstal

Profilbillede
dato

Det har været et forrygende efterår for akvariet i Hirtshals, der med to gode måneder i september og oktober slutter efteråret med rekord. 

Selvom corona stadig spiller en rolle for turistbranchen her i landet, og besøgende fra især Norden har været begrænset, så kan Nordsøen Oceanarium melde ud, at de har haft et særdeles godt efterår, når det kommer til besøgstal, skriver Hirtshals Bindslev Avis. 

Akvariet kan fortælle, at antallet af besøgende i september og oktober var væsentlig højere i år end sidste år, og det er det højeste i ti år. 

Det er klart, at stedet er meget glade for, at folk fra især Danmark og Tyskland har været så flittige til at besøge dem. Det har efter nedlukningen og en sommer med restriktioner været afgørende for besøgstallet, at de tyske turister igen er vendt tilbage til området. De betyder meget for omsætningen, skriver avisen, som har talt med direktøren for Nordsøen Oceanarium.

Det ser altså ud som om, at akvariet slutter sit år af godt, hvis der også de næste par måneder kommer mange besøgende. Muligheden er der i hvert fald, for Nordsøen Oceanarium har åbent helt op til jul selv på juleaftensdag og mellem jul og nytår.

Kilde: Hirtshals Bindslev Avis