Trænger du til at røre kroppen og få gang i blodomløbet, så kan du glæde dig over, at du nu igen kan træne i motionscenter og svømmehallen.
Du kan godt pakke svømmetøjet i din træningstaske eller finde løbeskoene frem til kondicyklen. Tiden er endelige kommet, hvor du igen kan træne i dit lokale træningscenter eller tage i svømmehallen og brænde kalorier af.
I Hirtshals er motionscentret og svømmehallen åbent igen, skriver Nordsø Posten. Og mon ikke der er flere, som glæder sig over, at de stramme corona-regler er blevet færre, især når det danske vejr er, som vi kender det bedst, med regn og blæst. Så er det rart at kunne træne indenfor i læ.
Hvis du gerne vil ned for at træne, kan du se mere på Hirtshals Idrætscenters hjemmeside – men som udgangspunkt er der åben for offentlig svømning tirsdag og torsdag. Motionscentret er åben fra mandag til fredag fra klokken 6 til 21 samt lørdag og søndag fra klokken 6 til 18.
Det er i hvert fald ikke åbningstiderne, der skal afholde folk fra at komme i gang igen, selvom det kan være hårdt at starte op på træning efter mange måneders nedlukning. Her handler det om at tage et lille skridt først, så to og pludselig er du godt i gang igen.