Ny legeplads ved Hirtshals Bowlingcenter

Profilbillede
dato

Hvis du har børn og bor nær Hirtshals, så kan du glæde dig over en ny legeplads for de mindste, der ligger ved Bowlingcentret.

En legeplads går aldrig af mode, når man er barn og skal have brugt noget energi. Det gør det sådan set heller ikke for de voksne, der skal bruge tiden med børnene på noget sjovt, så alle mand kan glæde sig over den nye legeplads ved bowlingcentret.

Den nye legeplads i byen er offentlig, og så er det ejerne af centret, som selv har investeret i at få den lavet.

De fortæller, at de har lavet den, så de mindste har noget at lave, hvis de er med nede og bowle med familien. De lægger desuden vægt på, at det er godt med udendørsaktiviteter i de her coronatider.

Stedet har været lukket ned på grund af corona, men er heldigvis åbne igen og godt på vej tilbage til en mere normal hverdag med arrangementer og besøg fra folk, som kan føle sig helt trygge, for der bliver gjort lidt ekstra ud af rengøringen for tiden. 

Tag ned forbi og prøv den nye legeplads, hvis du har lidt tid tilovers med dit barn. 

Kilde: Redaktionen