Hirtshals er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Narkopåvirket bilist
Onsdag eftermiddag kl. 1654 blev der standset en bil på Solbakkevej i Hjørring. Da patruljen snakkede med føreren virkede han påvirket. En test på stedet viste spor fra opitater og kokain. Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve.
Indbrud i sommerhus
I perioden fra søndag eftermiddag og til onsdag morgen blev der lavet indbrud i et sommerhus på Kærsgård Strandvej i Tornby ved
Hirtshals. Gerningsmanden havde brudt vinduet op og påvirket den indvendige vrider. Flere skabe og skuffer var gennemrodede. Fra stedet blev der stjålet 6 røde Arne Jacobsen Syverstole med sorte hynder samt flere flasker spiritus.
Kørsel uden førerret
Onsdag aften kl. 1838 bemærkede en patrulje en bil, der kørte ad Møllebjerg Sørensens Vej v. Arden. Da patruljen kontaktede føreren, kunne han ikke fremvise et kørekort, da han ikke havde erhvervet et. Bilen måtte efterlades på stedet og føreren måtte gå fra stedet, og kan nu se frem til at modtage et bødeforlæg.