Hirtshals er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Indbrud i prøvehus
Politiet modtog mandag morgen et opkald vedrørende et indbrud i et prøvehus.
Tyvene kom ind i huset, der ligger på Hørvej i Klarup, ved først at klippe hængelåsen over til byggepladsen op. Derefter brød de ind i to lejligheder i prøvehuset. Den ene ved at smadre en rude i en dør, hvorefter døren kunne låses op. Den anden ved at bryde en dør op med et koben.
Fra en af lejlighederne blev der stjålet forskelligt værktøj, et rullestillads og forskellige malermaterialer.
Har du overvejet kameraovervågning ved dit hus. Du kan overveje det, hvis:
- du har haft indbrud og føler dig utryg
- du er utryg ved at være hjemme om natten
- du bor i et område med mange indbrud
- du har særlige værdier, fx malerier, møntsamlinger eller arvestykker
- du rejser meget
- der er langt til naboer
Kirkeindbrud
Da en medarbejder mødte ind mandag morgen i Nr. Tranders Kirke, opdagede medarbejderen, at der havde været indbrud i en materialegård ved kirken.
Først brød tyvene ind gennem en gitterlåge ved at klippe en hængelås over, hvorefter de brød en dør op med et koben.
Tyvene stjal en trailer, en plæneklipper og flere dunke med brændstof.
Da politiet ankom til stedet, blev flere spor sikret; herunder fedtpletter, forsøg på DNA-sikring og videoovervågning.
Har du set noget? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Tre unge personer i besiddelse af hash
Mandag eftermiddag blev tre unge personer sigtet jf. loven om euforiserende stoffer.
Ved Lindholm Station i Nørresundby blev de fundet i besiddelse af hash.
En ung mand var i besiddelse af 14 gram hash og to joints, en anden ung mand var i besiddelse af 4 gram hash, og en ung kvinde var også i besiddelse af 4 gram hash.
Spritkørsel i Hirtshals
På trods af at en mand var påvirket af alkohol, satte han sig alligevel foran rattet mandag aften.
Manden kørte ad Ålborgvej ud for Hirtshals, da han blev stoppet af politiet. Han blev alkometertestet, og testen viste, at han var påvirket over det tilladte.
Han fik en bøde, som han straks betalte, og så blev han sigtet og anholdt for spirituskørsel.
Søforklaringer efter spritkørsel
Flere borgere i Tårs bemærkede tirsdag eftermiddag en noget slingrende bil, der kørte op over fortovskanterne.
En borger fulgte efter bilen hjem og alarmerede hurtigt politiet. Da politiet ankom til bilistens adresse var bilen stadig varm. Han påstod dog, at han havde været hjemme siden klokken 1200, hvor han havde drukket en halv flaske whisky.
På trods af denne forklaring blev manden anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
https://politi.dk/abonner