Det er sæson for badeture i havet, og i Hirtshals og områderne omkring er der rig mulighed for at dyppe fødderne i vandet. Men havet kan være farligt, og det skal du huske på, når du springer i bølgen blå. Du skal aldrig gøre det alene, og du skal heller aldrig gøre det med alkohol i blodet.
Det er Hirtshals lokale avis NordsøPosten, der i denne uge kommer med en stærk opfordring til alle om at passe ekstra godt på, når du bevæger sig ud i havet for at bade – du skal passe på sig selv, andre og i særdeleshed dine børn.
Havet kan være både skønt og dejligt og se rolig ud på overfladen, men havet er også lumsk og kan hurtigt overrumple den uopmærksomme badegæst. Og selvom der er livredder på mange strækninger af de danske kyster, så har du selv et ansvar for at passe på.
Anders Myrhøj er kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning, og han siger til avisen, at man aldrig skal bade med alkohol i blodet, fordi det påvirker din reaktionsevne og dømmekraft, og det kan føre til farlige situationer.
Det er samtidig vigtigt, at du ikke bader alene, for det kan også nemt gå galt. Hvis du er afsted med en gruppe, så gå sammen i vandet for så kan I holde øje med hinanden. Det er nemmere at opdage, at en ven eller et familiemedlem er i nød, hvis du er i vandet sammen med vedkommende. Sidder du i stedet inde på land, kan det være svært at se, hvad der sker ude i vandet.