Sådan får du gratis til og fra kort til julegaverne

Profilbillede
dato

Når du handler lokalt i Hirtshals, får du automatisk gratis til og fra kort med i købet med et motiv fra årets juleplakat i Hirtshals.

Der er flere fordele ved at handle dine julegaver ind lokalt i Hirtshals. Så det skal du overveje, når du skal ud for at finde julegaven til din far eller årets mandelgave til hele familien.

Når du køber dine gaver i Hirtshals, får du automatisk gratis til og fra kort med i købet. Du kan de fleste steder får pakket dine gaver ind, men du får altså også til og fra kortene med, uanset om du gerne vil have pakket ind eller ej.

Det er ikke et hvilket som helst til og fra kort, du får med i posen, når du køber gaver. Det er kort med motivet fra årets juleplakat i byen lavet kunstner Laila Pallisgaard. Hun står bag motivet til Hirtshals Juleplakat år 2021, som du også kan købe i fuld størrelse, ramme ind og hænge på væggen. Og så får du dem på dine til og fra kort.

Når du handler lokalt, støtter du samtidig dit nærmiljø, og hvis gaverne ikke skal gives væk i en by langt fra Hirtshals, er det også nemt at få dem ombyttet, hvis en størrelse er forkert.

Kilde: Hirtshals Handel & Erhverv