Skulpturer i isblokke for tiende år i træk

Profilbillede
dato

Det er tiende gang, at Hirtshals inviterer kunstnere til at lave skulpturer af isblokke, og denne gang har været en lige så stor succes som tidligere.

Der var stor tilslutning til dagen, da Hirtshals Handel & Erhverv inviterede til isskulptur-dag i Hirtshals. Det foregik på Den Grønne Plads, og her udfoldede otte kunstnere sig med at lave skulpturer i isblokke, skriver Hirtshals Bindslev Avis.  

Sidste søndag var det tiende gang, at byen inviterede til arrangementet, som altid tiltrækker en del folk, der gerne vil kigge med. Måske også fordi der var lavet en særlig event-del for børn, som selv kunne prøve kræfter med at lave skulpturer i is.

I løbet af dagen havde mere end 1000 været forbi og kigge på de flotte skulpturer, kunstnerne havde lavet, så interessen har været stor. Der blev lavet alt fra et juletræ til en fisk af de forskellige kunstnere, beretter avisen. 

Arrangementet startede klokken 10.00 om formiddagen til klokken 15.00 om eftermiddagen, og det var den tid, de forskellige kunstnere havde til at forme deres skulptur. Isblokkene havde været opbevaret hos et lokalt firma, så de var kolde og klar til brug, da de blev leveret om formiddagen.

Kilde: Hirtshals Bindslev Avis