Vendsyssel på Vægten udskyder starten på grund af corona

Profilbillede
dato

Opstarten til det store projekt vægttab i Vendsyssel er udskudt til april 2022, fordi corona igen raser. Det skulle ellers have startet først i det nye år, hvor en større gruppe af folk fra området skulle på fælles slankekur. 

Den tilbagevendende begivenhed Vendsyssel på Vægten må se sig slået af corona her kort før opstarten i det nye år. Det er blevet besluttet af styregruppen bag projektet, at man udskyder starten til 30. april 2022, skriver Nordsø Posten.

I styregruppen har de besluttet at tage en hurtig og effektiv beslutning om udskydelse, da man endnu ikke ved, hvor længe den meget smitsomme Omikron-variant sætter en stopper for større forsamlinger. 

Foreningslivet og fællesskabet er en af de store ting bag Vendsyssel på Vægten, og derfor vil det give mest mening at udskyde. Chris MacDonald skulle have holdt foredrag til et af arrangementerne, og det samme skulle den lokale hjertelæge Peter Bisgaard Stæhr – begge de to eksperter er stadig på programmet, men man ved endnu ikke, hvilken dato de kommer til at tale endnu, skriver Nordsø Posten.  

Men planen er klar. Vendsyssel på Vægten vender helt sikkert tilbage i 2022 om end lidt senere end påtænkt. 

Kilde: Redaktionen