BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en Befaren skibsassistent til havundersøgelsesskibet DANA, som har hjemhavn i Hirtshals.
DANA er et forskningsskib bygget primært til fiskeriforskning. Skibet udfører hvert år en række fisketogter for DTU Aqua af typisk 3 – 5 ugers varighed, men udfører også andre typer togter, herunder multifunktionstogter med mange forskellige opgaver, både for DTU Aqua og andre.
Jobbet
- Togtsejlads med RV DANA.
- Trawlfiskeri og prøvetagning med specialredskaber
- Søvagt, ISPS-vagt og vagttjeneste i land under skibets stand-by perioder
- Reparation, vedligehold og rengøring overalt i skibet i forbindelse med generel skibsdrift
- Vedligehold og reparation af fiskeredskaber og andet dæksudstyr
- Arbejde i maskinen med daglig drift, vedligehold, rengøring, m.v.
- Ad-hoc assistere kunder ombord på en positiv serviceorienteret måde
Vores forventninger til dig
- Du skal være befaren skibsassistent med vagtholdsbevis og gyldig blå-bog. Sønæringsbeviser skal være dansk påtegnet
- Erfaring fra fiskeri, erhvervsfiskeri med trawl, og sejlads på forskningsskibe
- God erfaring med øvrigt dæksarbejde, alment vedligehold, krankørsel, håndtering af diverse redskaber m.v.
- Du skal have kendskab og lyst til at arbejde med ISM / ISPS / MLC og skal kunne udarbejde risikovurderinger m.v.
- Du skal være fleksibel og have gode samarbejdsevner, og være indstillet på – og have lyst og evne til – i et tæt samarbejde med de øvrige besætningsmedlemmer samt skibets kunder, at indgå i et tæt samarbejde for at skabe en effektiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
- Hvis du har gyldige beviser som dual/styrmand vil det være en stor fordel
Derudover skal du være servicemindet, og indstillet på at yde en forskel, således at det samlede arbejde ombord, kan skabe gode resultater. Du skal være i stand til at håndtere stressede situationer, og hjælpe kolleger og kunder med et smil på læben. Have godt humør og være medvirkende til at skabe en god og positiv stemning på togterne. Du skal se fremad og være fleksibel.
Hvad tilbyder vi dig
En stilling i et attraktivt og dynamisk miljø med gode kolleger og en flad organisation, samt muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske på en individuel kontrakt. Ansættelsesforhold er beskrevet i bl.a. i en arbejdstidsaftale og DTU retningslinjer. Der er tale om fast løn og der findes ingen yderligere tillæg. Der er dog mulighed for DAS sømandsfradrag.
Stillingen er fast og ønskes besat fra den 01.01.2024 eller efter aftale
Årets arbejdstimer fordeler sig på ca. 140-165 arbejdsdage, med udmønstringer af typisk ca. 3 uger (2-5). Udmønstringerne vil fordele sig på togtsejladser og havnevagter. Sejlkalenderen kendes typisk et år frem i tiden.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. oktober 2023
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skibsfører Ulrich Berggren Jensen (ULBJ@aqua.dtu.dk , Tel. 93 511 611) eller sektionsleder Kai Wieland ( KW@aqua.dtu.dk ).
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DANA er et forskningsskib bygget primært til fiskeriforskning. Skibet udfører hvert år en række fiskemoniteringstogter for DTU Aqua af typisk 3-5 ugers varighed, men udfører også andre typer forskningstogter, herunder multifunktionstogter med mange forskellige opgaver, både for DTU Aqua og andre. DANA er bygget på Dannebrog Værft i Århus i 1981. Skibet er godkendt til sejlads ’world-wide’ og DNV Ice 1A. Dimensioner: L. o. a.: 78,43 m. - b.: 14,70 m, BT: 2545. DANA er registreret i DAS. Læs mere på www.aqua.dtu.dk.
Om DTU Aqua
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har 360 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive 50 ph.d.-studerende. Mere end 35 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HAVUNDERSØGELSESSKIBET DANA DANMARKS FISKERIUNDERSØGELSER, Willemoesvej, 9850 Hirtshals
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915138