Bliv del af DSN A/S som fleksibel lagermedarbejder med varierende opgaver i Tornby

dato

DSN A/S søger en alsidig og serviceorienteret medarbejder til lagerekspedition 
Vi søger en selvstændig og fleksibel medarbejder til vores lager i Tornby, til at indgå som en del af vores salgs- og serviceorganisation. 
Din hverdag:
Dine primære opgaver er at være medansvarlig for, at vores lagerfunktion fungerer, samt at assistere vores salgskonsulenter og indkøber i forbindelse med salg og varedisponering. Opgaverne er bl.a.:

-Registrering af ordre i IT-systemet
-Pakning og forsendelse af varer
-Bookning af fragtmand 
-Varemodtagelse og -kontrol
-Strukturering af lager
-Samarbejde med indkøbsafdelingen
-Afløsning på lager i Astrup

Du har i høj grad mulighed for at præge din egen arbejdsdag idet du selv, sammen med din kollega, planlægger løsningen af opgaverne. Du oplever en spændende og varieret hverdag med mange berøringsflader til kolleger og leverandører m.v. 
Dine kollegaer
Du får 25 flinke, hjælpsomme og dygtige kollegaer i alle aldre med vidt forskellige uddannelser og erfaringer, hvilket gør, at der tilsammen skabes en alsidig og stærk helhed. 
”For mig er det sociale fællesskab vigtigt, og derfor sætter jeg pris på, at vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor der er plads til den enkelte og til humor i løbet af arbejdsdagen”, siger Mette, en af dine nye kollegaer.
Teamet
Sammen med din kollega på lageret samt to personer med ansvar for indkøb og produktsortiment driver I logistik funktionen, ligesom I understøtter salgsfunktionen.
Om DSN A/S
Virksomheden startede i 1986 og har gennem årene haft en god og stabil vækst baseret på professionel service og kvalitet i de leverede i løsninger sammen med stor fleksibilitet i forhold til opfyldelse af kundernes behov. 
Den primære kundegruppe er kirker og kirkegårde, hvor DSN A/S fungerer som totalleverandør af alt fra arbejdstøj og granitprodukter til alterbrød og lysekroner. Vi har over 10.000 varenumre og flere hundrede leverandører i Danmark og et tiltagende antal udenlandske samarbejdspartnere.
Vi kan tilbyde
Et spændende, selvstændigt og varieret job med gode muligheder for at præge din egen hverdag og gode muligheder for at udvikle dig selv.
Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer og med udgangspunkt i overenskomst.
Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt, men er naturligvis klar til at vente på den rigtige kandidat til stillingen.
Om dig
Vi forestiller os en kandidat med uddannelse og/eller erfaring fra ansættelse inden for lager- logistik eller kontor.
Det er vigtigt, at du tager ansvar og har en systematisk tankegang. Vi forventer du har erfaring med anvendelse af IT- systemer og føler det naturligt at yde en struktureret og vedholdende indsats på jobbet.


Næste skridt
Du kan læse mere om DSN A/S på www.dsn24.dk, har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Richardt Duus, DSN A/S, på tlf. 20 88 99 10 eller e-mail richardt@dsn24.dk. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til info@dsn24.dk, skriv ”Ansøgning lager” som reference i emnefeltet. Der er ikke nogen ansøgningsfrist, idet vi løbende vil behandle ansøgningerne og mødes med interessante kandidater – så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

DSN A/S, N A Jensensvej, 9850 Hirtshals

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/64bbedcc-7c85-4659-bcb6-016cef41f69b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet