Fiskeglad madhåndværker-elev søges til Nordsøen Oceanarium & Nordsøen Forskerpark
Vores nuværende elev er snart færdiguddannet og vi søger nu en ny Smørrebrød- og Caterelev til at indgå i vores afdeling for Mad & Drikke.
Sådan er du:
Du er (snart) færdig med GF2
Du er opfindsom og kreativ og glæder dig til at vise os noget nyt
Du kan selv ”se” arbejdet og er serviceminded overfor gæster og kolleger
Du er ikke bange for at "tage fat" hvor det er nødvendigt, også når der skal vaskes op og gøres rent.
Sådan er jobbet:
Du vil blive oplært i flere køkkener:
Nordsøens Kantine, hvor vi laver mad til husets medarbejdere og lejere, men også til konference og selskaber.
Nordsøens Café, som er beliggende i Oceanariet, hvor der laves a la carte cafémad – her vil du primært være i højsæsonen.
Fælles er, at du vil indgå i arbejdet med at planlægge og tilberede menuer/retter – som ofte indeholder noget med fisk.
Du vil få viden om indkøb, økonomi, service og hygiejne.
Vi tilpasser opgaverne til din udvikling, så du bliver udfordret på den gode måde.
Sådan er din nye arbejdsplads:
På Nordsøen vil du få selskab af ca. 55 fastansatte kolleger og ydermere 70 sæsonmedarbejdere.
Vi er en broget flok med forskellige baggrunde og fagligheder. Fælles er, at vi lægger en ære i vores arbejde.
Vi behandler hinanden med respekt og holder en glad og positiv tone i en afslappet atmosfære.
Vi samarbejder på tværs af Nordsøen Forskerpark og Nordsøen Oceanarium for at gøre Nordsøen til et sted, der er foretrukket blandt turister, forskere og konferencedeltagere.
Vi befinder os i Hirtshals. En by på kanten af Nordsøen med hav, havn og strand så langt øjet rækker. Forbindelserne hertil er gode med både tog og motorvej direkte til døren.
Det andet:
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ligger på 37 timer (ekskl. Frokost) og der må forventes arbejde i weekender og på helligdage. Dog max 20 weekender om året.
Vi tilbyder løn efter elevoverenskomst, flere personalegoder, som sundhedsforsikring og pension, samt en arbejdsplads med stor variation i hverdagene.
Startdato: 1. februar 2026
Ansøgningsfrist: søndag d. 2. november 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag og onsdag i uge 46
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordsøen Oceanarium & Nordsøen Forskerpark, Willemoesvej, 9850 Hirtshals
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/94679853-f4da-4a72-a3fc-1ea2c3a8fb66