Hvis du har en interesse i at vide mere om den ældrepolitik, der bliver ført i Hjørring kommune nu og i fremtiden, så er du velkommen til at tage med til mødet ”Ældrepolitik i Hjørring nu og i fremtiden” tirsdag den 12. oktober.
Det kan være meget nyttig information og gode muligheder for at byde ind med egne holdninger, når politikere i byrådet og nye kandidater stiller op til en snak om de ældre i Hirtshals og resten af Hjørring kommune tirsdag den 12. oktober mellem klokken 19.00 – 21.30.
Alle er velkomne til at deltage i mødet, som Ældre Sagens fire lokalafdelinger i Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå står bag.
Til mødet vil det være muligt at stille spørgsmål til nuværende politikere, og til dem som måske i fremtiden bliver valgt ind, når de stiller op til næste byrådsperiode.
Du skal senest melde dig til den 8. oktober, da der vil blive serveret en let anretning på aftenen. Du kan melde dig til på denne mail: susannekrohndjurhuus@gmail.com
Mødet finder sted på Hotel Hirtshals, Havnegade 2 i Hirtshals – og her er altså lagt op til en aften med gode debatter og fokus på de ældres trivsel i Kommunen.