Historien om Hirtshals Kro

Kilde: Birgitte Meyer
Profilbillede
Birgitte Meyer

Hirtshals Kro hed oprindelig Strandfogedgård og efterfulgte strandfogedgården, der hed Lilleheden og var fra 1700-tallet. Da denne gård nedbrændte, blev den nuværende bygning opført i 1840.

Tidligt i bygningens historie blev der drevet beværtning for de lokale fiskere, og i 1872 fik gården krobevilling. I 1914 blev kroen overtaget af Kathrine og Jakob Jensen og det er denne bygning, som nu hedder Hotel Hirtshals. Siden 1914 har Hotel Hirtshals været i familien og i dag er det så 3. generation af familien Jensen der driver hotellet, nemlig Per Windahl Jensen 

Hirtshals Kro ligger nær Hirtshals havn. Kroen er i nyere tid bygget sammen med Hirtshals Hotel, så de to bygninger danner en vinkel. Bygningen fungerer i dag som pub.

Pladsen mellem bygningerne og Havnegade bruges til udendørsservering og parkering. Kroen udgør en længe i en etage, hvoraf de tre vestlige fag er bredere end den resterende del. Den grundmurede bygning står på en sortmalet sokkel.

I nordsiden findes der en tofløjet port samt en adgangsdør, der skærmes af et vindfang af rødmalede træ.

I den nordvendte tagflade ses en kvist og to ældre tagvinduer. På sydsiden er der en smal tilbygning samt to adgangsdøre og der er en ældre kvist i tagfladen.

Det indre af kroen er inddelt i en stor åben krostue samt enkelte mindre stuer. Planen bærer præg af en ældre indretning med hovedskillerum. Her ses de oprindelige loftsbjælker, ældre fyldingsdøre, plankegulve og brystningspaneler. Interiøret er holdt i mørkerøde og grønne farver.

Den miljømæssige værdi ved Hirtshals Kro knytter sig til bygningens placering tæt ved havnen, hvor den ligger som et pejlemærke fra tiden før det moderne Hirtshals, hvor byen var et fiskerleje ved navn Lilleheden. Byen der i dag omgiver Hirtshals Kro er domineret af byggeri og byplanlægning fra slutningen af 1900-tallet, hvor Steen Eiler Rasmussen og Knud Christiansen gjorde sig gældende, efter at have vundet en konkurrence om byplanlægning.


Den kulturhistoriske værdi ved Hirtshals Kro knytter sig til kroens farvesætning med gulkalket murværk, der er et egnskarakteristisk træk for landsdelens ældre bebyggelse. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til kroens nære beliggenhed til Hirtshalsbanens endestation og havnen, hvor tilrejsende havde mulighed for at indlogere sig ved rejsens slutning.

Havneudbygningen og togforbindelsen fra 1919 og 1925 blev startskuddet til Hirtshals udvikling til den moderne fiskeriby, som byen er i dag. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til trækkene af bygningens oprindelige plan med et hovedskillerum, der opdeler bygningen i mindre rum mod gaden og havnepladsen.

På Hirtshals Kro blev der på et tidspunkt lavet radioudsendelser med Poul Erik Krogen, der fortalte historier om A.C. Nielsen eller A. Thomsen. Når han fortalte, brugte han mottoet: “Å så’ er det ik’ engang løwn”.


Foto: Poul Erik Krogen underholdt altid på Hirtshals Kro.

Eksempler på historier er følgende:
Husmand A.C. Nielsen sad oppe på Hirtshals Kro en dag der var pålandsvind. Han havde fået en del øl og en del snaps, og så siger han til servitricen: "A vil gern’ betål!". Servitricen svarer: "Det kan ikke betale sig. Du sparer seks kroner ved at købe hele snapseflasken". A.C. drikker derefter hele snapseflasken. Derefter går han sidelæns hjem til husmandsstedet, og konen sidder oppe og strikker, mens hun venter på manden.  

Da A.C. ser konen i sofaen, udbryder han rasende: "Ja, det er godt gjort. Jeg sidder nede på kroen og er ved at drikke mig ihjel for at spare seks kroner, og så sidder du her og brænder lys!"

Lille Mads er til regning i skoletimen. Lærerinden spørger Mads: "Hvis du får to landkaniner fra Oles far og to fra Pouls far, hvor mange kaniner har du så?". "Jeg har 5 kaniner." "Jamen Mads, nu har vi brugt hele vinteren til at lære, at 2 plus 2 er fire." "Ja, men jeg har én i forvejen!"

Disse og mange andre historier er at finde på cd’er og på YouTube.

Flere artikler