BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Giver følgende citat mening for dig , er du måske vores nye kollega.
”At arbejde med dyr er ikke et arbejde, men en livsstil. Vi lever ikke af at arbejde med hunde! Vi lever for at arbejde med hunde!”
Vi søger nye energiske kollegaer som brænder for at gøre en forskel for både vores kunder, deres hunde og ikke mindst for virksomheden, som er under konstant udvikling!
Vi søger en Butiksbestyrer (fuld tid) og 1-2 løsarbejder/afløser.
Alternativt kan stillingerne evt. deles op i flere deltidsstillinger.
Nødvendige kompetencer for alle ansøgere
- Du er energisk og har lyst til at være med til, aktivt at udvikle på vores forretning.
- Du har gode samarbejdsevner, men også nyder at arbejde alene.
- Du er god til selvstændigt at finde løsninger.
- Du er fleksibel, især hvad angår arbejdstider (disse ligger typisk i tidsrummet 8:00-18:00, men i sjældne tilfælde vil man skulle møde lidt tidligere eller have en aftenvagt)
- Du godt kan lide at have ansvar.
- Du er mødestabil.
- Du ønsker kontinuerligt at dygtiggøre dig indenfor faget.
- Du har en pragmatisk tilgang til arbejdet med dyr.
- Du er udadvendt, smilende og udpræget serviceminded.
- Du har kørekort og egen bil til at komme på arbejde
Secas hundecenter har overtaget Hirtshals hundepension tilbage i september 2021 og er i dag et hundecenter som servicerer hundeejere, konkurrence hundeførere, tjeneste hundeførere, samt jagt hundeførere med ydelser som hundetræning, hundeadfærdsterapi, hundeosteopati, hundemassage, hundepension, kattepension, samt salg af hundeudstyr. Herudover har vi tilknyttet en dyrlæge til stedet.
Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle forretningen, så vi også i fremtiden kan have en sund forretning, samt kunne tilbyde vores kunder en bred vifte af ydelser.
Arbejdsopgaverne kommer til at bestå af Pasning af pensionen, som indebærer fodring, pleje, luftning, rengøring, indlevering/udlevering/information og vedligehold. Pasning af butikken, som indebærer kundebetjening, varemodtagelse, bestilling af varer, opfyldning, trimning af varer, tilbud og kampagne oprettelse og generel markedsføring bl.a. på SoMe.
Vi kan tilbyde: en arbejdsplads med et super dedikeret team af medarbejdere, hvor alle medarbejdere har et stort ansvar og hvor der er mulighed for medindflydelse.
Vi vil bestræbe os på at uddanne og dygtiggøre vores nye kollega ud fra den måde vi mener at der bør arbejdes med hunde, selvfølgelig med respekt for det vores nye kollega kommer fra. Desuden vil der blive mulighed for kurser og efteruddannelse indenfor faget.
Nedenstående kompetencer vil være en fordel, men ikke et krav. Ansøgere med disse kompetencer vil dog blive foretrukket.
- Erfaring med at arbejde med hunde (Det at have været almindelig hundeejer tæller ikke som erfaring med arbejde med hunde)
- Erfaring med at arbejde i butik
- Erfaring med at arbejde med webshop
- Erfaring med at være selvstændig
- Erfaring med personaleledelse
- Erfaring med administrativt arbejde
- Erfaring med at undervise
- Erfaring med annoncering på SoMe
- Erfaring med at tage billeder og video, samt redigering.
- Har uddannelse indenfor faget.
At du er det rigtige match, betyder dog mere end ovenstående kompetencer, dog skal du være interesseret i at lære nogle af disse kompetencer.
Løn og vilkår aftales ud fra kompetencer.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte indehaver René Jürgensen på Tel. 29611922 eller e-mail: rj@secashundecenter.dk
Du kan søge stillingen ved at sende en motiveret ansøgning, samt et CV med billede til rj@secashundecenter.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Seca's, Sdr Ringvej, 9850 Hirtshals
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101264