Maritim Data Specialist søges til "Prøvetanken"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Flume Tank North Sea A/S er Europas største bølge- og strømningstank, beliggende i Hirtshals. Anlægget ejes af Nordsøen Forskerpark og driften er siden 1. oktober 2023 varetaget af datterselskabet Flume Tank North Sea A/S. I ”Prøvetanken” testes udstyr til fiskeri, akvakultur og andre undervandsinstallationer. Vi har desuden eget vodbinderiværksted.

Vi ønsker at styrke teamet, som i forvejen består af tekniske-, kommercielle- og ingeniørkompetencer.

Om opgaverne:

Opgaverne består hovedsageligt af, at

  • Foretage målinger og beregninger af skalerede modeller af net, trawl, opdrætsbure mm.
  • Udarbejde tegninger til brug ved fremstilling af skalerede modeller
  • Udarbejde rapporter til kunder på baggrund af den registrerede data
  • Dialog med og rådgivning til kunder

Om dig:

Din baggrund kan være ingeniør, maskinmester, indenfor IT eller lignende. Du vil blive lært grundigt op i opgaverne. Det er en fordel, hvis du har kendskab til fiskeriteknologi eller som minimum interesse i fiskesektoren.

Da vi benytter en del forskellige softwaresystemer til dataregistrering og datarapportering, er det vigtigt, at du har flair for IT og matematik, og generelt er grundig og detaljeorienteret. Præcision og kvalitetssikring er vigtige parametre for vores kunder.

Som menneske er du nysgerrig af natur og kan se muligheder. Vi har igangsat en proces, hvor vi løbende optimerer processer og udstyr, så derfor skal du være indstillet på en hverdag, hvor du møder forandringer såvel som mange forskellige typer af kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til de skandinaviske sprog og et krav, at du er flydende i engelsk skrift og tale, da mange af vores kunder er nordiske/internationale.

Om stillingen:

Da vi er et lille team på 5 personer, er det vigtigt, at du også er praktisk indstillet og har en løsningsorienteret tilgang til kundeopgaver. F.eks. kan der være brug for assistance ved klargøring og installation af kundens udstyr i ”Prøvetanken”.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling og en attraktiv løn, der modsvarer dine kvalifikationer og erfaring.

Et job med frihed og mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af ”Prøvetanken”. Du skal både kunne agere selvstændigt såvel som i et team, der består af personer med forskellige baggrunde.

Ansættelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Om os:

Vi er en del af et innovativt, maritimt miljø i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. Her bor 25 virksomheder og institutioner, hvoraf de største er DTU Aqua og BioMar.

Vi har en kommerciel og kundeorienteret tilgang, og størstedelen af vore aktiviteter er udførelse af specifikke kundedefinerede opgaver. ”Prøvetanken” er et vigtigt anlæg i optimeringen af fiskeriteknologi og akvakultur-udstyr. I de kommende år ønsker vi også at opgradere ”Prøvetanken” teknisk og digitalt.

Vi deltager desuden i forskningsprojekter, bl.a. med DTU Aqua.

Kan du se dig selv i en spændende stilling præget af dataindsamling, datarapportering og rådgivning, hvor du har gode muligheder for indflydelse på virksomhedens udvikling, så upload din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter. Det er også muligt at uploade en kort videoansøgning.

Har du spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte

Adm. Direktør Mette H. Roussis, mhr@flumetanknorthsea.com, tlf. 40323096.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsøen Oceanarium, Willemoesvej, 9850 Hirtshals

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010457

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet