I sidste måned fødte sælen Maria en sælunge i Nordsøen Oceanarium for øjnene af publikum, og nu er tiden kommet til, at den lille ny beboer skal have sig et navn – og du kan være med til at bestemme.
Den spættede sæl Maria fødte i sidste måned en fin lille babysæl, imens publikum kunne følge med undervejs. Det var meget usædvanligt, da sådan noget ofte sker, når der er ro og uden publikum.
Men sælungen ville ud, og det kom den. Dengang kunne man ikke straks se, om sælungen var en han eller en hun. Men det kan man nu – det er en fin lille han.
Og den lille sæl skal nu have et navn, meddeler museet i Hirtshals.
På den Facebook-side der hører til Nordsøen Oceanarium, skriver de nu, at de er meget glade for alle de navneforslag, som folk har sendt dem. De har udvalgt to, som folk meget gerne må stemme på ved at skrive deres favorit i kommentarfeltet.
Du kan også være med – stem på facebook-siden og vind desuden et årskort til en voksen og et barn. Du kan stemme indtil fredag den 27. august inden klokken 12.00
MEN hvad kan du så vælge imellem? Jo, her er de to kandidater:
- Njord: Et navn fra den nordiske mytologi, der knytter sig til havet. Njord er gud for søfart, fiskeri og handel, og han er også gud for vinde og frugtbarhed.
- Flok: Et navn, som betyder ”lille viking” på islandsk, og han er desuden en kendt viking, som navngav Island.
God stemmelyst!