Pålidelige rengøringsmedarbejdere søges til sæsonarbejde i feriehuse ved V. Kysten

dato

Hos V∙Kysten søger vi pålidelige og grundige rengøringsmedarbejdere til vores feriehuse i Lønstrup, Nørlev, Tornby, Hirtshals, Kjul og Tversted.


Om jobbet

Arbejdet består af slutrengøring og klargøring af feriehuse til nye gæster, og foregår primært lørdage i tidsrummet kl. 10.00–15.00 i sæsonerne forår, sommer og efterår.

Hos V∙Kysten skaber vi rammerne for gode ferieoplevelser – og det begynder allerede, når gæsterne træder ind ad døren til et rent og velholdt feriehus. Vi ved, at god rengøring tager tid, og vi prioriterer kvalitet i arbejdet.

Alle nødvendige rengøringsmidler og udstyr stilles til rådighed, og det er en fordel, men ikke et krav, at du har kørekort og egen bil.


Vi tilbyder

·      Konkurrencedygtig løn

·      Kørselspenge efter danske skatteregler 

·      Fleksibilitet – du er ansat som timelønnet og melder selv ind på de vagter, du har mulighed for at tage

·      Grundig oplæring og tid til opgaverne

·      Rengøringsprodukter og nødvendigt udstyr stilles til rådighed

·      Er I et par eller to venner, som ønsker at arbejde sammen, er dette også en mulighed

 

Interesseret?

Kontakt Nadja på telefon 5239 6252 (tast 3) eller send en mail til info@vkysten.com.


Vi ansætter løbende og prioriterer god oplæring, så både kvalitet og arbejdsgange er på plads fra start.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

V. Kysten ApS, Nørregade, 9850 Hirtshals

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/561cc27b-488c-41b3-b679-b8d14e8b0eaf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler