I Hirtshals fejrer de Halloween til den store guldmedalje, hvor butikkerne i byen pynter op og laver udstillinger. Og den 29. oktober er der åbent i alle butikker til klokken 20.00.
Halloween er en god anledning til at gøre lidt ud af uhyggen i gaderne og skabe lidt ekstra virak, og det er præcis, hvad der sker i Hirtshals i denne uge – på fredag den 29. oktober holder alle butikkerne åbent til klokken 20.00, og der er forskellige aktiviteter forskellige steder i byen.
Vil du og din familie gerne ud og opleve lidt, så kig under www.halloween-hirtshals.dk– her kan du se, hvad der er på programmet. Men der vil i hvert fald være børneaktiviteter i forskellige butikker i byen, og så vil der være udklædte folk i gaderne.
Der vil blive uddelt godter til børnene, bagt vafler, og mon ikke der også vil være et eller flere skræmmende huse, I kan gå forbi til eller fra jeres vej mod butikkerne.
Det kan altså godt gå hen og blive en uhyggelig aften i Hirtshals – på den hyggelige måde vel og mærke, hvor følelsen af sammenhold og god stemning vil skinne igennem