På Grundlovsdag den 5. juni vil Mette Frederiksen deltage i Grundlovsmødet på Vrå Højskole og det har skabt travlhed.
Der er i gang med at blive skabt corona-venlige rammer for grundlovsmødet på Vrå Højskole den 5. juni, hvor Statsministeren har meldt sin ankomst til stor glæde for viceforstander Søren Ottzen, skriver Nordsø Posten:
"Det er så stort. Vi jubler virkelig meget i lille Vrå. Det er en kæmpe anerkendelse af højskolen som institution," siger han.
Bliver afholdt i haven
Selvom besøget af Mette Frederiksen er en stor begivenhed og noget der ses frem til med spænding, så overskygger den ikke hensynet til Corona. Der skal være styr, at alle de besøgende på dagen kan føle sig sikre, og derfor afholdes arrangementet i haven, fortæller Søren Ottzen.
Der er bestilt toiletvogne, som folk kan bruge og publikum bliver placeret med god afstand mellem hinanden. Der er travlhed op til arrangementet, og der er bestilt ekstra stole, fordi man forventer ekstra mange gæster i år, nu der kommer fint besøg.
Udover Mette Frederiksen kommer også fødevareminister Rasmus Prehn og borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt. Alle skal de være med til at skabe en god og mindeværdig Grundlovsdag på højskolen.