Støt op om klovneløb i Hirtshals

Profilbillede
dato

Tag med til familieløbet i Hirtshals, der handler om at have en hyggelig dag og samtidig støtte et godt formål.

Vil du gerne gøre noget godt for andre og samtidig for dig selv, så er det den 4. september, du skal ud ad døren og ind til Hirtshals, hvor der er planlagt alletiders familieløb, der støtter de danske hospitalsklovne.

Starten går klokken 13.00 fra Spar på Margrethevej 12 i Hirtshals, og det er en rigtig god idé at komme i god tid, så du kan få hele oplevelsen og den gode stemning med.

Det er Pernille Furrebæk, der er den lokale arrangør af løbet, og du kan købe billet til løbet via www.danskehospitalsklovne.dk – så støtter du det gode formål og sikrer dig samtidig en plads til en skøn dag med andre familier, der skal løbe. Løbet er nemlig for alle både store og små – alle er velkomne, så længe lysten til at være med er der. 

 Her handler det ikke om at være hurtigst, her handler det om at have en god dag, more sig og samtidig støtte de indlagte børn i Danmark.

 Distancen er på 2,5 kilometer den 4. september med start fra den lokale Spar på Margrethevej.   

Kilde: Danske Hospitalsklovne