Strik i det fri

Profilbillede
dato

”Strik i det fri” er en begivenhed, hvor du kan sidde udenfor og strikke sammen med andre strikke-glade mennesker, imens I får jer en god snak og en kop kaffe.

Sommeren er her og det indbyder til udendørs aktiviteter, så hvorfor ikke tage dit strikketøj under armen i morgen, lørdag den 12. juni og tage til ”Strik i det fri”.

”Strik i det fri” er et arrangement ved Metropol Shopping Center. Der er sat stole og borde op, så du og andre med strikketøjet kan strikke løs.

Hvis vejret bliver dårligt, så trækkes arrangementet ind på torvet foran Kvickly, men ellers foregår det udenfor fra klokken 10.00 og cirka fire timer frem.

Der vil være borde og stole til rådighed, og så skal du selv tage dit strikketøj med og gerne madpakke, drikkevarer, solcreme, solbriller og ikke mindst det gode humør, skriver arrangørerne på deres Facebook-side.

Det er gratis at være med, så hvis du har lyst til at strikke med andre nu på lørdag, så duk gerne op. Der bliver taget hensyn til corona-restriktioner og holdt afstand.

Hvis du er glad for at strikke, hvorfor så ikke pakke et par gode madder i en kurv med kaffe og vand og dit bedste strikketøj. Der er helt sikkert lagt op til en hyggelig dag med en masse gode snakke over strikketøjet.

Kilde: Redaktion