Tornby Skole søger skole- og SFO leder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at stå i spidsen for en skole, hvor vi tror på ”børn gør det godt, hvis de kan”? Så er det måske dig, vi skal byde velkommen i vores ledelsesteam.

Da en af vores skoleledere har valgt at gå på pension, søger vi pr. 1. marts 2024 en ny skoleleder, der får det daglige ansvar for Tornby Skole og SFO.

Har du gode relationskompetencer - til elever, forældre, kollegaer, børn og voksne - ja, til mennesker i det hele taget? Og kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt, når der skal træffes beslutninger?
Så læs mere om den spændende stilling.

Vi tilbyder et særdeles attraktivt skolelederjob med:

  • Et ambitiøst ledelsesteam med fokus på kerneopgaven, hvor humor i samspil med faglighed, seriøsitet og engagement vægtes højt.
  • En professionel, dygtig og engageret medarbejdergruppe, hvor nysgerrighed og teamsamarbejde vægtes højt.
  • En stilling med gode muligheder for at arbejde innovativt med at forbedre eksisterende, eller skabe ny, praksis der understøtter kerneopgaven.
  • En engageret skolebestyrelse med opbakning til og interesse for skolen, medarbejderne og ledelse
  • En vigtig funktion i skolecentret, og i Hjørring kommune hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af skole, familieafdeling, PPR, SSP og mange flere, for at levere høj kvalitet.
  • En masse skønne, sjove, nysgerrige og livlige børn, som elsker deres skole  
Om SkoleCenter Hirtshals
SkoleCenter Hirtshals er et spændende skolecenter som har tre afdelinger beliggende i henholdsvis Hirtshals, Horne og Tornby.

SkoleCenter Hirtshals har 640 elever fordelt med 435 i Hirtshals, 125 i Horne og 80 i Tornby. Horne og Tornby har klassetrin til og med 6. klasse og Hirtshals til og med 9. klasse. I skolecentret er der godt 100 dygtige og engagerede medarbejdere, der repræsenterer mange forskellige faggrupper.

I skoledistriktet er der stor diversitet i børnenes kulturelle baggrund og dermed de socioøkonomiske forhold. Det betyder, at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barn, når der sættes sociale og faglige mål, men det betyder ikke, at vi er mindre ambitiøse på børnenes vegne.

I øjeblikket har vi et særligt fokus på mulighederne for at etablere forskellige typer af mellemformer, således at vi støtter bedst muligt op om det enkelte barns skolegang i eget skoledistrikt.

Skolecentrets værdigrundlag og børnesyn danner rammen om vores hverdag. Læse mere om dette her: værdigrundlag og børnesyn

Skolecentret har én samlet skolebestyrelse og ét MED-udvalg. Alle personalegrupper er organiseret i teams.

Byrådet har netop besluttet, at det i løbet af 2024 skal belyses, om SkoleCenter Hirtshals skal udvikles til at være profilskole med fokus på praksisfaglighed og samarbejdet med erhvervslivet. I forvejen er vi kendt for at samarbejde tæt med de lokale erhvervsliv og foreninger.

Film om skolecentret 
Hvad siger eleverne?

Om jobbet som skole- og SFO leder i Tornby
Tornby Skole har pt. omkring 80 elever, men vi kan allerede nu se, at elevtallet stiger til kommende skoleår; formentligt til omkring 100 elever.

Som skoleleder har du det overordnede personaleansvar og i samarbejde med ledelsesteamet og medarbejderne, sætter du rammer og retning for skolens virke. Du skal sammen med de øvrige ledere tage ansvar for at prioritere, at skolens ressourcer prioriteres og anvendes til at sikre størst mulig kvalitet i kerneopgaven. Skoleårets planlægning med fagfordeling, opgaveoversigter, skemalægning, personaletilpasning, beskrivelse af udviklings- og indsatsområder samt evaluering, er årligt tilbagevendende opgaver, som du står i spidsen for. Som ny skoleleder skal du være indstillet på at fortsætte og videreudvikle vores indsatser og se nye muligheder og potentialer.  

Skolen er bl.a. kendetegnet ved et tæt samarbejde om kerneopgaven og stor opbakning fra forældre og lokalområde.

Sammen med medarbejderne lægger vi særlig vægt på at du: 
  • Er synlig og nærværende – én som både børn og voksne kender og møder i dagligdagen på skolen
  • Har overblik og struktur – i en lederrolle med mange samarbejdsrelationer og opgaver.
  • Er visionær og inspirerende – kan se nye muligheder for skolen.
  • Er relationsskabende og tillidsvækkende – har nemt ved at samarbejde og få følgeskab til dit lederskab.
  • Er tydelig og kommunikerende  har personlig og faglig integritet, der understøtter dine budskaber.
  • Har humor og en positiv indstilling – kan skabe en positiv atmosfære.

Afslutningsvis lægger vi vægt på, at du som leder af medarbejdere har blik for dine styrker og udviklingsmuligheder relateret til kerneopgaven. Dette og BFU-områdets kerneopgave kan du læse mere om her: Sammen om Kerneopgaven

Det vil være en fordel, hvis du har en diplomuddannelse i ledelse, men der vil også være mulighed for at tage den efterfølgende.

Praktiske oplysninger
Hvis du er interesseret i at høre nærmere om stillingen og evt. komme på besøg, er du velkommen til at kontakte skoledistriktsleder Lars Brøndum Leed på tlf. 4122 4101 eller lbl@hjoerring.dk

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
  1. samtalerunde 22. januar 2024
  2. samtalerunde 29. januar 2024
De ansøgere, der går videre til 2. runde, vil skulle gennemføre en test i mellemtiden.

Samtalerne gennemføres med et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra skolens ledelse, skolebestyrelse og medarbejdere.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Hovedvejen 35, 9850 Hirtshals

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947483

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet