UBEFAREN SKIBSASSISTENT TIL FORSKNINGSSKIBET DANA I HIRTSHALS - BLIV EN DEL AF SPÆNDENDE TOGTER OG SKAB EN EFFEKTIV ARBEJDSPLADS

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ubefaren skibsassistent til havundersøgelsesskibet DANA, som har hjemhavn i Hirtshals. 

Stillingen er tidsbegrænset.

DANA er et forskningsskib bygget primært til fiskeriforskning. Skibet udfører hvert år en række fisketogter for DTU Aqua af typisk 3 – 5 ugers varighed, men udfører også andre typer togter, herunder multifunktionstogter med mange forskellige opgaver, både for DTU Aqua og andre.

Jobbet

  • Togtsejlads med RV DANA.
  • Hjælp i kabyssen med servering og baks tørn
  • Rengøring i apteringen. Herunder klargøring af kamre og vask af linned
  • Trawlfiskeri og prøvetagning med specialredskaber
  • Sø vagt, ISPS-vagt og vagttjeneste i land under skibets standby perioder
  • Reparation, vedligehold og rengøring overalt i skibet i forbindelse med generel skibsdrift
  • Vedligehold og reparation af fiskeredskaber og andet dæksudstyr

Vores forventninger til dig

  • Du skal have bevis som ubefaren skibsassistent, gyldigt sø sikkerhedskursus inkl. flådevending, gyldigt sundheds bevis, søfartsbog og et gyldigt pas
  • Erfaring fra fiskeri, erhvervsfiskeri med trawl samt sejlads på forskningsskibe vil være en fordel
  • Have lyst til dæksarbejde, alment vedligehold, håndtering af diverse redskaber m.v.
  • Flair for god rengøring- og hygiejnestandard

Derudover skal du være fleksibel og have gode samarbejdsevner, og være indstillet på – og have lyst og evne til – i et tæt samarbejde med de øvrige besætningsmedlemmer samt skibets kunder, at indgå i et tæt samarbejde for at skabe en effektiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Hvad tilbyder vi dig
At du kan opnå 12 måneders sejltid som ubefaren skibsassistent så du kan læse videre.

En stilling i et attraktivt og dynamisk miljø med gode kolleger på en spændende arbejdsplads med ressourcer til faglig og personlig kompetenceudvikling.

Fast løn og pensionsordning.

Løn og ansættelsesvilkår
Individuel kontrakt under statens ny løn + pensionsordning. Ansættelsesforhold er beskrevet i bl.a. i en arbejdstidsaftale og DTU-retningslinjer. Der er tale om fast løn og der findes ingen yderligere tillæg. 

Årets arbejdstimer fordeler sig på ca. 140-165 arbejdsdage, med udmønstringer af typisk ca. 3 uger. Sejlkalenderen kendes typisk et år frem i tiden.

Stillingen ønskes besat fra d. 1. juli 2024 eller efter aftale, med ophør d. 30. juni 2025.

Stillingen er delt mellem dæk og kabys.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 29. maj 2024.   Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og certifikater. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skibsfører, Ulrich Berggren Jensen, på mail ulbje@aqua.dtu.dk  eller telefon 93 511 611.

Om DTU Aqua
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har 360 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive 45 ph.d.-studerende. Mere end 35 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DTU Aqua, Niels Juelsvej, 9850 Hirtshals

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049892

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet