D. 28 juni 1861 blev grundstenene til Hirtshals Fyr lagt, hvorefter fyret tændte for første gang d. 1 januar 1863. Man kender tårnet på de hvide kalkbeklædte mure, men tårnet blev oprindeligt opført i røde mursten.
Hirtshals Kro hed oprindelig Strandfogedgård og efterfulgte strandfogedgården, der hed Lilleheden og var fra 1700-tallet. Da denne gård nedbrændte, blev den nuværende bygning opført i 1840.